Jeg hedder Stine…
“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”
– Søren Kierkegaard

Jeg har mange års erfaring med terapi og coaching, psysisk og fysisk helbred, heraf 16 år som selvstændig coach, terapeut, forfatter og underviser i Danmark og Canada. Siden 2010 har jeg primært beskæftiget mig med aldergruppen 15 – 30 år, og har formidlet min viden gennem terapeutiske samtaleforløb, coaching, supervision, kurser/workshops og klasseundervisning.
Jeg er optaget af hvordan vi som mennesker bidrager til, og sætter præg på verden og mennesker omkring os, og hvordan vores omgivelser præger og opsætter rammer for individuel udvikling og udfoldelse. Jeg tror på at alle har noget vigtigt at tilføre verden, og at vi alle har brug for hjælp til at få øje på vores blinde vinkler og til at overkomme nogle af de bump, vi uvilkårligt møder på vores vej.
Ud over at være uddannet cand. psych. (psykolog) fra Københavns Universitet, er jeg certificeret strategic interventionist coach and marriage educator, fra Anthony Robbins i USA. Jeg er autoriseret fysioterapeut og har en master i sundhedsinformatik.
Som forfatter til fire bøger har jeg masser af gode historier – både fra mit eget langt-fra-perfekte liv og fra andres.
Måske er det unødvendigt at fortælle at jeg brænder for at hjælpe dig videre med hvad du end ønsker!





